Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af gennemførelsesforordning om angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for den primære ingrediens i en fødevare
BEK nr 257 af 23/03/2020
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 1
Denne bekendtgørelse vedrører Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2018/775 af 28. maj 2018 om regler for anvendelsen af artikel 26, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne for så vidt angår reglerne for angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for den primære ingrediens i en fødevare.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder:
- Artikel 2.
- Artikel 3.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
- forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2020.
Fødevarestyrelsen
/P.D.V.\n Annelise Fenger / Maria Henriksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. oktober 2023