TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om delegation til Sundhedsstyrelsen af sundheds- og ældreministerens beføjelser til at fastsætte nærmere regler om fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser og behandling af personoplysninger og prøvesvar fra COVID-19 test

BEK nr 2044 af 18/12/2020

DanmarkBekendtgørelse2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

Med henblik på at hindre udbredelse og smitte af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) som omfattet af § 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der er tillagt sundheds- og ældreministeren efter §§ 21 a og 21 b, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Stk. 2

Bemyndigelsen gælder for Sundhedsstyrelsens fastsættelse af regler for fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser og for fastsættelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med gennemførelse af antigentest og PCR test (Polymerase Chain Reaction) for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) og i forbindelse med anmeldelse af testresultatet.

Stk. 3

Bemyndigelsen gælder endvidere for Sundhedsstyrelsens fastsættelse af regler for fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser og for fastsættelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med fremsendelse af helgenomsekvens eller prøvemateriale fra PCR test (Polymerase Chain Reaction) for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Ikrafttrædelse m.v.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 2020.

Stk. 2

Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021.


Sundheds- og Ældreministeriet

/Magnus Heunicke / Berit Andersen Faber/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
19. december 2020
Bekendtgørelse om delegation til Sundhedsstyrelsen af sundheds- og ældreministerens beføjelser til at fastsætte nærmere regler om fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser og behandling af personoplysninger og prøvesvar fra COVID-19 test | TheLawyer.sh