TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

BEK nr 1843 af 07/12/2020

DanmarkBekendtgørelse2020

Justitsministeriet

§ 1

Efter § 9, stk. 2, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres beløbsgrænsen for hurtig tilkendelse af krav efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2

Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Stk. 3

Tilpasningsprocenten for finansåret 2021 udgør 0,3, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1210 af 12. august 2020 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2021.

§ 2

Med virkning for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021, udgør det i lovens § 9, stk. 2, nævnte beløb 3.500 kr.

§ 3

Efter § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres erstatningsbeløb for tingsskade, jf. lovens §§ 3-4, efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2

Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Stk. 3

Tilpasningsprocenten for finansåret 2021 udgør 0,3, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1210 af 12. august 2020 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2021.

§ 4

Med virkning for tingsskade, som forvoldes i perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021, udgør det i lovens § 9 a nævnte beløb 141.000 kr.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.


Justitsministeriet

/Nick Hækkerup / Lennart Houmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
9. december 2020