Bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2021
BEK nr 1784 af 22/11/2020
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
Det ordinære bidrag for 2021 fra arbejdsgiverne fastsættes til 17 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fastsættes det ordinære bidrag for 2021 til 17 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Bekendtgørelse nr. 1311 af 4. december 2019 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2020 ophæves.
Ordinært bidrag for 2021 efter § 1, stk. 1, opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. januar - 31. december 2021.
Ordinært bidrag for 2021 efter § 1, stk. 2, opkræves på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. januar - 31. december 2021.
Beskæftigelsesministeriet
/Peter Hummelgaard / Eva Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 4. december 2020