Bekendtgørelse om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbevis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-
BEK nr 1605 af 12/11/2020
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 1
Udløber gyldighedstiden på et kørekort til kategori C 1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt på et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden for disse kategorier til 28. februar 2021.
Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 2
Udløber gyldighedstiden for et chaufføruddannelsesbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.
Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 3
Udløber gyldighedstiden for et uddannelsesbevis til fører af køretøjer til vejtransport af farligt gods, udstedt i medfør af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.
Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 4
Udløber gyldighedstiden for et sikkerhedsrådgiverbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.
Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 5
Er det anført på et kørekort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, at indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer, og udløber gyldighedstiden på denne godkendelse i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden for denne godkendelse til den 28. februar 2021.
§ 6
Udløber gyldighedstiden for et legitimationskort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om visse personers adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2020.
Bekendtgørelsen ophæves den 28. februar 2021.
Sundheds- og Ældreministeriet
/Magnus Heunicke / Katrine Bisballe/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 2. marts 2021