Bekendtgørelse om kompensation for merudgifter i dagtilbud mv. i 2020, der som følge af covid-19 er forbundet med genåbning heraf
BEK nr 1124 af 03/07/2020
Børne- og Undervisningsministeriet
§ 1
Bekendtgørelsen gælder for tilbud efter dagtilbudsloven, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
§ 2
Kommunalbestyrelsen kan give et ekstra økonomisk tilskud direkte til ét eller flere tilbud omfattet af § 1, hvis der er tale om kompensation for merudgifter i det konkrete tilbud, der er forbundet med genåbning af tilbuddet, herunder som følge af reduktion i forældrebetalingen, ekstra rengøring og hygiejneløft mv.
Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at tilskuddet ikke indregnes i de budgetterede bruttodriftsudgifter, som ligger til grund for kommunens beregning af tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudsloven.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juli 2020.
Børne- og Undervisningsministeriet
/Pernille Rosenkrantz-Theil / Christina Barfoed-Høj/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. februar 2023