TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse og deres brug af visse fælles, administrative systemer og andre fælles offentlige løsninger

BEK nr 518 af 01/05/2019

DanmarkBekendtgørelse2019

Børne- og Undervisningsministeriet

Institutionernes brug af visse fælles, administrative systemer

§ 1

Institutioner for forberedende grunduddannelse anvender følgende fælles, administrative systemer:

  1. Statens Lønløsning, herunder SLS og HR-Løn, jf. dog stk. 2.
  1. Navision Stat.
  1. IndFak.
  1. LDV.
  1. SKB, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.
Stk. 2

Institutionen kan dog anvende et andet administrativt system end Statens Lønløsning, jf. stk. 1, nr. 1, til anvisning af skoleydelse.

Stk. 3

Hvis Statens Administration varetager løn- og regnskabsopgaver for institutionen, anvender institutionen også det fælles, administrative system RejsUd.

Stk. 4

Institutionen kan tillige anvende følgende fælles, administrative systemer:

  1. RejsUd, jf. dog stk. 3.
  1. Campus.
  1. Statens eRekruttering.
  1. Andre fælles, administrative systemer, som Moderniseringsstyrelsen stiller til rådighed for institutioner for forberedende grunduddannelse.
Stk. 5

Institutionen aftaler de nærmere vilkår for sin anvendelse af de fælles, administrative systemer, som er omfattet af stk. 1-4, med Moderniseringsstyrelsen.

Indkøb

§ 2

Institutionen anvender de centralt koordinerede indkøbsaftaler, herunder centralt koordinerede aftaler, der er indgået af Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), jf. § 2 i cirkulære om indkøb i staten, som den ifølge aftalernes indhold er forpligtet til at anvende.

§ 3

Ved indkøb anvender institutionen i prioriteret rækkefølge følgende aftaler:

  1. Forpligtende centralt koordinerede indkøbsaftaler, herunder forpligtende centralt koordinerede aftaler, der er indgået af SKI, jf. § 2.
  1. Centralt koordinerede aftaler, som institutionen ikke er forpligtet til at anvende, jf. § 2, og frivillige aftaler indgået af SKI.
  1. Egne aftaler, hvis anvendelse af aftaler omfattet af nr. 2 ikke vurderes hensigtsmæssig, herunder hvis pædagogiske formål klart taler herfor/for anvendelse af egne aftaler.

§ 4

I alle tilfælde, hvor det er muligt og økonomisk fordelagtigt, benytter institutionen elektronisk handel til indkøb.

§ 5

Institutionen gør løbende data på fakturalinjeniveau tilgængelige for Moderniseringsstyrelsen efter de nærmere retningslinjer, som Moderniseringsstyrelsen fastsætter.

§ 6

Institutionen indberetter oplysninger om sine fremtidige udbud og annonceringer til udbud.dk. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer herom. Retningslinjerne fremgår af udbud.dk.

Ikrafttræden

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020. § 1 træder dog i kraft den 5. maj 2019.


Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

/Martin Larsen\nVicedirektør / Niels Henrik Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
2. maj 2019