TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgang til det åbne internet, detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og international roaming

BEK nr 488 af 29/04/2019

DanmarkBekendtgørelse2019

Digitaliseringsministeriet

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på tilsyn med overholdelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet, på sanktioner, som pålægges i forbindelse med dette tilsyn, samt på påklage af afgørelser, som træffes i forbindelse hermed.

§ 2

Energistyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet.

Stk. 2

I forbindelse med afgørelser efter stk. 1 kan Energistyrelsen meddele påbud om overholdelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet.

§ 3

Energistyrelsen kan pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som et påbud retter sig imod, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse heraf, hvis parten har undladt at efterkomme påbuddet.

Stk. 2

Adgangen til at pålægge tvangsbøder, jf. stk. 1, gælder ikke i forhold til udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land end Danmark eller et EØS-land.

§ 4

Klager over Energistyrelsens afgørelser i henhold til § 2, stk. 1, kan indbringes for Teleklagenævnet i overensstemmelse med § 76, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og i overensstemmelse med bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2019.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 324 af 31. marts 2016 om adgang til det åbne internet og international roaming ophæves.


Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

/Lars Christian Lilleholt / Janni Torp Kjærgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
1. maj 2019