Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af forordning om de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om fødevarer til særlige medicinske formål
BEK nr 38 af 11/01/2019
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 1
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/128 af 25. september 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om fødevarer til særlige medicinske formål:
- artikel 2, stk. 2, stk. 3, 1. eller 2. led, eller stk. 4,
- artikel 3, stk. 2-3, stk. 4, 1. led, eller stk. 5,
- artikel 4,
- artikel 5, stk. 2, 1. led, litra a-i og 2. led, og stk. 3,
- artikel 6, stk. 1, 1. led, litra a-d, stk. 2-6, eller stk. 7, 1.-3. led,
- artikel 7,
- artikel 8, stk. 2, 1. led, stk. 3, stk. 4, 1. led, eller stk. 5-6, eller
- artikel 9.
Straffen kan stige til fængsel i 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
- forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. februar 2019.
Bekendtgørelse nr. 792 af 23. juni 2016 om fødevarer til særlige medicinske formål ophæves. Fødevarer til særlige medicinske formål til børn fra 1 år, unge og voksne, som er lovligt markedsført eller mærket inden den 22. februar 2019, kan fortsat markedsføres efter denne dato, indtil de eksisterende lagre af sådanne fødevarer er opbrugt.
Fødevarestyrelsen
/Esben Egede Rasmussen / Maria Magelund Madsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 15. januar 2019