Bekendtgørelse om fund af lavpatogen aviær influenza ved Brenderup i Middelfart kommune
BEK nr 238 af 15/03/2019
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 1
Som følge af fund af lavpatogen aviær influenza i en konsumægsbesætning ved Brenderup i Middelfart kommune, opretter Fødevarestyrelsen med virkning fra i dag en spærrezone, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 1468 af 8. december 2015 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
§ 2
Spærrezonen, jf. bilag 1, har en radius på en kilometer omkring den berørte besætning, der er beliggende ved Brenderup i Middelfart kommune.
§ 3
Ejeren eller den ansvarlige af hobbyhold af fjerkræ i spærrezonen skal foretage indberetning om hobbyhold. Registrering af hobbyhold af fjerkræ skal ske til Fødevarestyrelsen via e-mail til 12@fvst.dk senest 8 dage fra spærrezonens oprettelse.
§ 4
Med bøde straffes den, der overtræder § 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2019, kl. 13.00.
Fødevarestyrelsen
/Per S. Henrikisen / Benét Hermind/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 15. marts 2019