TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om frister og offentliggørelse ved fastsættelse af lokale elevfordelingsregler for skoleåret 2020/21

BEK nr 1620 af 27/12/2019

DanmarkBekendtgørelse2019

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 1

Fordelingsudvalgets frist for at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter lovens § 12 a, stk. 1, er den 13. januar 2020.

Stk. 2

Fristen for, at institutionens bestyrelse kan anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter lovens § 12 a, stk. 2, er den 3. januar 2020. Fordelingsudvalgets frist for at træffe afgørelse om anmodningen efter 1. pkt. er den 13. januar 2020.

Stk. 3

Bestyrelsens frist efter lovens § 12 a, stk. 3, for at klage over fordelingsudvalgets afgørelse eller manglende afgørelse, jf. lovens § 12 a, stk. 1-2, er den 15. januar 2020.

Stk. 4

Regionsrådets frist for at afgøre en klage efter lovens § 12 a, stk. 3, og fastsætte eventuelle lokale elevfordelingsregler er den 29. januar 2020.

Stk. 5

Fristen for at offentliggøre og informere om lokale elevfordelingsregler efter § 2 er den 31. januar 2020.

§ 2

Regionsrådet offentliggør lokale elevfordelingsregler på regionens hjemmeside. Institutionerne i fordelingsudvalgets område offentliggør lokale elevfordelingsregler på den enkelte institutions hjemmeside.

Stk. 2

Fordelingsudvalget informerer de mulige ansøgere om lokale elevfordelingsregler gennem offentliggørelse i pressen, informationsmøder eller på anden målrettet måde.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020 og har virkning for optagelse på uddannelsen til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen til skoleåret 2020/21.


Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

/Cathrine Lindberg Bak\nVicedirektør / Camilla Abel Trier/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
31. december 2019
Bekendtgørelse om frister og offentliggørelse ved fastsættelse af lokale elevfordelingsregler for skoleåret 2020/21 | TheLawyer.sh