TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af økologiloven og lov om hold af dyr (Indførelse af mulighed for rekvireret vejledning)

LOV nr 1430 af 17/12/2019

DanmarkLov2019

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 20 indsættes i kapitel 5: »Rekvireret vejledning

§ 20

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om rekvireret vejledning vedrørende fødevarer på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2

Ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med vejledning efter stk. 1.«

§ 2

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 57 indsættes i kapitel 11: »§ 57 a.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om rekvireret vejledning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2

Ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med vejledning efter stk. 1.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Mogens Jensen/

Metadata

Type
Lov
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
17. december 2019