Bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2020
BEK nr 1311 af 04/12/2019
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
Det ordinære bidrag for 2020 fra arbejdsgiverne fastsættes til 12 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., fastsættes det ordinære bidrag for 2020 til 12 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Bekendtgørelse nr. 1310 af 4. november 2018 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2019 ophæves.
Ordinært bidrag for 2020 efter § 1, stk. 1, opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. januar - 31. december 2020.
Ordinært bidrag for 2020 efter § 1, stk. 2, opkræves på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. januar - 31. december 2020.
Beskæftigelsesministeriet
/Peter Hummelgaard / Eva Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. december 2019