Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
BEK nr 857 af 24/06/2018
Statsministeriet
§ 1
Ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende basal it-drift af interne datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, standard it-arbejdsplads, servicedesk og brugeradministration, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Den Danske Filmskole, Nota, Det Grønne Museum, Forfatterskolen, Scenekunstskolen og Slots- og Kulturstyrelsen, i henhold til nærmere aftale mellem kulturministeren og ministeren for offentlig innovation overføres fra kulturministeren til ministeren for offentlig innovation pr. 15. august 2018.
Statsministeriet
/Lars Løkke Rasmussen / Carsten Madsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. juni 2018