TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse af erhvervsministerens opgaver og beføjelser efter lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild til Erhvervsstyrelsen

BEK nr 772 af 08/06/2018

DanmarkBekendtgørelse2018

By-, Land- og Kirkeministeriet

Henlæggelse af opgaver og beføjelser

§ 1

Følgende opgaver og beføjelser, som er tillagt erhvervsministeren efter lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, udøves af Erhvervsstyrelsen:

  1. Sikre, at den driftsansvarlige udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelse i anlægsfasen og indgå aftale med den driftsansvarlige om at tørlægge søer og nedlægge anden beskyttet natur mod at etablere erstatningsnatur herfor, jf. lovens § 2 a.
  1. Sikre, at der udføres nødvendige kompensationsforanstaltninger og pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf. lovens § 2 b.
  1. Beslutte skovrydning og etablering af erstatningsskov af hensyn til anlæg og drift af testcentret i Østerild, jf. lovens § 5.
  1. Stille krav til den driftsansvarlige om bygningers ydre udformning, jf. lovens § 11, stk. 1 og 3, samt tillade fravigelse fra lovens krav til bygninger m.v., jf. lovens § 11, stk. 4.
  1. Fastsætte regler om standsning af vindmøllerne i perioder med lave vindhastigheder eller lave nattemperaturer for at beskytte lokale ynglebestande af flagermus, jf. lovens § 14 a.
  1. Iværksætte ekspropriation af fast ejendom for den driftsansvarlige, når det er nødvendigt, jf. lovens § 15, stk. 2-3, og få adgang uden retskendelse mod behørig legitimation til den pågældende ejendom, jf. lovens § 15, stk. 4.
  1. Fastsætte frist for den driftsansvarliges gennemførelse af det offentlige møde, som er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 19.

Klageadgang

§ 2

Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer efter § 1 og regler udstedt i medfør heraf, kan ikke påklages til anden administrativ instans.

Ikrafttræden

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.


Erhvervsministeriet

/Brian Mikkelsen / Sigmund Lubanski/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
14. juni 2018