TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Oprettelse af Styrelsen for Patientklager og ændrede registrerings- og gebyrregler for det risikobaserede tilsyn med behandlingssteder)

LOV nr 730 af 08/06/2018

DanmarkLov2018

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 558 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

  1. I § 212 a, stk. 1, ændres »rettigheder« til: »forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet«.
  1. I § 213 c, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.
  1. I § 213 c, stk. 3, indsættes efter »der skal lade sig registrere,«: »undtagelser til denne registrering,«.
  1. I § 213 c indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde bestemme, at et behandlingssted omfattet af stk. 1 ikke skal lade sig registrere.«
  1. I § 213 d, stk. 1, indsættes efter »regionens sygehusenheder«: », jf. dog stk. 2«.
  1. I § 213 d, stk. 2, ændres »gebyrer og« til: »gebyrer,«, og efter »gebyrerne« indsættes: »og om undtagelser til opkrævning af gebyrerne«.
  1. I § 213 d indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage et behandlingssted omfattet af stk. 1 fra betaling af gebyr.«
  1. Efter § 213 d indsættes: »§ 213 e.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at behandlingssteder, som er undtaget fra registrering efter regler fastsat i medfør af § 213 c, stk. 3, skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om behandlingsstedets aktivitet, og regler om indhold, form og tidspunkt for afgivelse af underretningen.

Stk. 2

Styrelsen for Patientsikkerhed kan afkræve ethvert behandlingssted oplysninger, som er nødvendige for Styrelsen for Patientsikkerheds kontrol med, om der er sket korrekt registrering af behandlingsstedet eller undladelse deraf.«

§ 2

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017, som ændret ved § 41 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, lov nr. 314 af 25. april 2018 og § 2 i lov nr. 558 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

  1. I § 1 indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om Styrelsen for Patientklagers visitation af sager efter stk. 1.«
  1. I § 2 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om Styrelsen for Patientklagers visitation af sager efter stk. 1.«
  1. Overalt i loven bortset fra i § 2 a, § 12, stk. 5, § 29, stk. 4 og 5, og § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »Styrelsen for Patientsikkerhed« til: »Styrelsen for Patientklager«.
  1. Overalt i loven ændres »Styrelsen for Patientsikkerheds« til: »Styrelsen for Patientklagers«.
  1. I § 12, stk. 1, indsættes efter »§ 1 for«: »Styrelsen for Patientsikkerhed og«.
  1. § 12, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Styrelsen for Patientklager underretter Styrelsen for Patientsikkerhed om modtagne klager efter § 1 og om Styrelsen for Patientklagers afgørelse af sådanne klager. Styrelsen for Patientklager videregiver sagsakter og -oplysninger i klagesager efter 1. pkt. til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedsvæsenet efter sundhedsloven og tilsyn med sundhedspersoner efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.«
  1. I § 12, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »sundhedsministeren,«: »Styrelsen for Patientsikkerhed,«.
  1. I § 12, stk. 5, indsættes efter »over for«: »Styrelsen for Patientklager,«.
  1. I § 12 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om Styrelsen for Patientklagers videregivelse af sagsakter og -oplysninger efter § 12, stk. 3, 2. pkt.«
  1. I § 12 a, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller dennes stedfortræder«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2

§ 1, nr. 2-7, har virkning fra den 1. januar 2017.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Ellen Trane Nørby/

Metadata

Type
Lov
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
8. juni 2018
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Oprettelse af Styrelsen for Patientklager og ændrede registrerings- og gebyrregler for det risikobaserede tilsyn med behandlingssteder) | TheLawyer.sh