Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2019
BEK nr 1598 af 14/12/2018
Social- og Boligministeriet
Gebyr i sager om prøvelse af ægteskabsbetingelser
§ 1
Gebyret for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, jf. § 13, stk. 4, jf. stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 1.650 kr.
Gebyr i sager om separation og skilsmisse
§ 2
Gebyret for anmodning om separation og skilsmisse, jf. § 39, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 370 kr.
Gebyret for afholdelse af vilkårsforhandling, jf. § 39, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 1.630 kr.
Gebyr i sager om ændring af børnebidrag
§ 3
Gebyret for ansøgning om ændring af børnebidrag, jf. § 17 a, stk. 1 og 4, i lov om børns forsørgelse, fastsættes til 2.800 kr.
Gebyr i sager om navneændring
§ 4
I medfør af § 25 a, stk. 1, 2. pkt., i navneloven reguleres gebyret i § 25 a, stk. 1, 1. pkt., i navneloven en gang årligt den 1. januar med pris- og lønudviklingen.
Satsen for det generelle pris- og lønindeks for finansåret 2019 udgør 1,8 pct.
Gebyret for ansøgning om navneændring, jf. § 25 a, stk. 1, i navneloven, udgør 500 kr.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 2, stk. 1, § 3 og § 4, stk. 3, finder ikke anvendelse på anmodninger og ansøgninger, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne anmodninger og ansøgninger betales det gebyr, der var fastsat i de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor anmodningen og ansøgningen blev indgivet.
§ 2, stk. 2, finder ikke anvendelse i sager, hvor en ægtefælle før bekendtgørelsens ikrafttræden efter § 38, stk. 1, nr. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning har anmodet om vilkårsforhandling, eller hvor Statsforvaltningen før bekendtgørelsens ikrafttræden efter § 38, stk. 1, nr. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning har indkaldt ægtefællerne til vilkårsforhandling. For afholdelse af vilkårsforhandling efter 1. pkt. betales det gebyr, der var fastsat i de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor anmodningen blev indgivet, henholdsvis hvor ægtefællerne blev indkaldt til vilkårsforhandling.
§ 1, stk. 2, og § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. december 2015 om separation og skilsmisse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 114 af 8. februar 2016 og bekendtgørelse nr. 1506 af 13. december 2017, ophæves.
§ 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1494 af 11. december 2017 om børne- og ægtefællebidrag ophæves.
Børne- og Socialministeriet
/Mai Mercado / Carina Fogt-Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. marts 2019