TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Etablering og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning m.v.)

LOV nr 1570 af 18/12/2018

DanmarkLov2018

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 1

I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 10. april 2014, som ændret ved § 37 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:

  1. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »400« til: »470«.
  1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
  1. I § 3 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge funktionsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i fondens fundats, jf. stk. 1.«
  1. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: »2) Indgå aftale om at etablere og finansiere forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning. Forskningsenhederne kan etableres og finansieres i samarbejde med andre offentlige og private råd, fonde eller virksomheder m.v. Vilkårene for bevillingen fastsættes af bestyrelsen eller i samarbejde med eventuelle medfinansierende parter. Bevillingen til en forskningsenhed kan tildeles en fysisk eller juridisk person. Aftalen skal omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.« Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
  1. I § 4, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »nr. 1«: »og 2«.
  1. I § 4 indsættes som stk. 7 og 8: »Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgninger om støtte m.v. fra fonden skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som fonden stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Stk. 8

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om formkrav til ansøgninger om støtte m.v. fra fonden, herunder om anvendelse af skabeloner, ansøgningssprog og ansøgningsfrister.«

  1. I § 5, 1. pkt., ændres »rådet« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Tommy Ahlers/

Metadata

Type
Lov
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2018