Tilbage
Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Bemyndigelse vedrørende offentliggørelse af navne på rederier, der overtræder reglerne om svovlindhold i skibsbrændstoffer)
LOV nr 1552 af 18/12/2018
DanmarkLov2018
Miljø- og Ligestillingsministeriet
§ 1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 4. september 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og § 52 i lov nr. 1534 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:
- I § 45 c indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om de bødeforelæg, som anklagemyndigheden har udstedt efter reglerne i retsplejelovens § 832, og om tiltaler rejst ved anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens § 834 i sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør af lovens § 32, som vedrører krav til svovlindholdet i det brændstof, som skibe skal anvende i visse havområder, eller emissionsreduktionsmetoder hertil. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at offentliggørelsen kan omfatte den juridiske eller fysiske persons navn og kan ske digitalt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Givet på Christiansborg Slot
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/MARGRETHE R. / Jakob Ellemann-Jensen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. december 2018