Lov om ændring af lov om hold af dyr (Smittebeskyttelse, forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning og påbud om rådgivning om Salmonella Dublin)
LOV nr 1550 af 18/12/2018
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 2. juli 2018, foretages følgende ændringer:
- I § 30, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan endvidere fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud.«
- § 34 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
- Efter § 34 c indsættes: »§ 34 d.
Miljø- og fødevareministeren kan meddele påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af Salmonella Dublin til besætningsansvarlige på ejendomme med kvæg, der udgør en Salmonella Dublin-smitterisiko.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om den veterinærfaglige rådgivning, herunder om, at dyrlæger med de fornødne veterinærfaglige kvalifikationer skal godkendes af Fødevarestyrelsen til at foretage den veterinærfaglige rådgivning.«
- I § 70, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«, og efter »§ 34 c, stk. 1« indsættes: », eller påbud om veterinærfaglig rådgivning efter § 34 d, stk. 1«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/MARGRETHE R. / Jakob Ellemann-Jensen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. december 2018