Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
BEK nr 1488 af 11/12/2018
By-, Land- og Kirkeministeriet
§ 1
Bekendtgørelsen har til formål at fastlægge detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder.
§ 2
Bekendtgørelsen gælder for følgende kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk.
§ 3
Beliggenheden af arealer til butiksformål i bymidter og bydelscentre i hovedstadsområdet fastlægges således:
- I det indre og det ydre storbyområde udpeges 61 bymidter, jf. bilag 1 og 2. Afgrænsningen af og det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidterne fastlægges i kommuneplanlægningen.
- I det øvrige hovedstadsområde fastlægges beliggenheden af bymidter i kommuneplanlægningen efter reglerne i planlovens § 5 m, stk. 2 og 3.
- I det indre og det ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bydelscentre i kommuneplanlægningen efter reglerne i planlovens § 5 m, stk. 2 og 3.
- I det øvrige hovedstadsområde kan der ikke udlægges bydelscentre.
§ 4
I det indre og det ydre storbyområde afgrænses syv aflastningsområder til store udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidterne, jf. bilag 1-9.
Inden for de afgrænsede aflastningsområder, jf. bilag 3-9, kan kommunalbestyrelsen planlægge for udvalgsvarebutikker som fastsat i det følgende:
- I aflastningsområdet i Ishøj Kommune, jf. bilag 3, er det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker 95.300 m 2 . Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1.000 m 2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m 2 . Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.
- I aflastningsområdet i Høje-Taastrup Kommune, jf. bilag 4, er det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker 46.000 m 2 . Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1.000 m 2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m 2 . Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.
- I aflastningsområdet i Ballerup Kommune, jf. bilag 5, er det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker 60.000 m 2 . Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1.000 m 2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m 2 . Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.
- I aflastningsområdet i Hillerød Kommune, jf. bilag 6, er det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker 42.000 m 2 . Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1.000 m 2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 20.000 m 2 . Derudover kan der etableres én stor udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på minimum 20.000 m 2 og maksimum 40.000 m 2 . Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.
- I aflastningsområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune, jf. bilag 7, er det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker 67.000 m 2 . Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1.000 m 2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m 2 . Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.
- I aflastningsområdet i Helsingør Kommune, jf. bilag 8, er det maksimale bruttoetageareal til detailhandel 70.000 m 2 . I delområde 1 må den enkelte udvalgsvarebutik have et bruttoetageareal på maksimalt 20.000 m 2 . Der må ikke etableres nye dagligvarebutikker i delområde 1, men eksisterende dagligvarebutikker kan indgå i ny planlægning. I delområde 2 skal den enkelte udvalgsvarebutik være på minimum 1.000 m 2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m 2 . Der må ikke etableres dagligvarebutikker i delområde 2.
- I aflastningsområdet i Gentofte Kommune, jf. bilag 9, er det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker 30.000 m 2 . Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1.000 m 2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 30.000 m 2 . Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.
Bekendtgørelse nr. 769 af 19. juni 2017 om regler for detailhandel i hovedstadsområdet ophæves.
Erhvervsministeriet
/Rasmus Jarlov / Sigmund Lubanski/
Bilag 1 Bymidter og aflastningsområder
Bymidter
Køgefinger:
Køge, Solrød, Hundige, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby Strand, Ølby, Karlslunde Strand, Greve Strand
Roskildefinger:
Roskilde, Høje-Taastrup, Taastrup, Albertslund, Glostrup, Trekroner, Hedehusene
Frederikssundsfinger:
Frederikssund, Ølstykke Centrum, Stenløse, Smørum Butikscenter, Ballerup, Herlev, Måløv, St. Rørbæk, Skovlunde
Hillerødfinger:
Hillerød, Lillerød, Birkerød, Holte, Farum, Værløse, Lyngby, Bagsværd, Virum, Sorgenfri
Helsingørfinger:
Helsingør, Humlebæk, Nivå, Hørsholm Hovedgade/Midtpunkt, Kokkedal, Espergærde, Nærum Hovedgade
Håndfladen:
Københavns City, Fisketorvet, Ørestad City, Amagerbrogade, Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade, Frederiksberg Centerområde, Flintholm, Valby Langgade/Toftegårds Plads, Friheden, Hellerup, Vanløse, Rødovre, Brønshøj-Husum, Tårnby Torv, Grønttorvet i Valby, Buddinge
Amager uden for håndfladen:
Dragør
Aflastningsområder
Køgefinger: Ishøj
Roskildefinger: IKEA Høje-Taastrup
Frederikssundsfinger: Ballerup
Hillerødfinger: Hillerød, Lyngby
Helsingørfinger: Helsingør Prøvestenscentret
Håndfladen: IKEA Gentofte
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. december 2018