TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2019 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge

BEK nr 1362 af 29/11/2018

DanmarkBekendtgørelse2018

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2019 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge fastsættes til 144 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Stk. 2

Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2019 til finansiering af Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barselsdagpenge fastsættes til 92 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Stk. 3

Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2019 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fastsættes til 44 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Stk. 4

Bidragene efter stk. 1-3 opkræves og indbetales som et samlet beløb. Det samlede beløb udgør for 2019 på årsbasis 280 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2

Bidraget opkræves første gang på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden fra den 2. marts 2019 til og med den 1. juni 2019.


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

/Maria Schack Vindum / Kirsten Brix Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2018