TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Dansk Landbrugskapital

BEK nr 1203 af 04/10/2018

DanmarkBekendtgørelse2018

Erhvervsministeriet

Stiftelse af investeringsselskab

§ 1

Erhvervsministeriet stifter et selskab ved navn Dansk Landbrugskapital, der har juridisk status af et kommanditselskab (K/S).

Stk. 2

Selskabets aftalegrundlag, herunder investeringspolitikken, og selskabets vedtægter aftales mellem investorerne i Dansk Landbrugskapital.

Selskabets opgave

§ 2

Vækstfonden er forvalter for Dansk Landbrugskapital.

§ 3

Forvalter har ansvaret for den daglige ledelse og drift af Dansk Landbrugskapital.

Stk. 2

Dansk Landbrugskapital kan yde finansiering i form af egenkapitalinvesteringer og lånefinansiering, herunder ansvarlige lån og garantier til landbrugsvirksomheder.

Stk. 3

Dansk Landbrugskapital yder via forvalter finansiering til landbrugsvirksomheder på kommercielle og markedsøkonomiske vilkår med henblik på at sikre et markedskonformt afkast.

Stk. 4

Forvalter tilsikrer, at finansiering ydes effektivt og til de lavest mulige administrative omkostninger for Dansk Landbrugskapital.

Tilsyn

§ 4

Erhvervsministeriet fører tilsyn med Dansk Landbrugskapital.

Stk. 2

Vækstfonden har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige afvigelser fra selskabets budget. Som led i dette afrapporteres minimum én gang årligt om Dansk Landbrugskapital på et møde mellem Erhvervsministeriet og Vækstfonden.

Stk. 3

Erhvervsministeren modtager minimum én gang årligt en afrapportering fra Dansk Landbrugskapital.

§ 5

Rigsrevisor har, jf. Rigsrevisorlovens § 4, adgang til gennemgang af Dansk Landbrugskapitals regnskaber.

Ikrafttræden

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. oktober 2018.


Erhvervsministeriet

/Rasmus Jarlov / Julie Sonne/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
6. oktober 2018