Bekendtgørelse om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt udspaltning ved etablering af forberedende grunduddannelse og tilhørende institutioner
BEK nr 101 af 09/02/2018
Børne- og Undervisningsministeriet
Anvendelsesområde
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter institutioner, der er godkendt til at varetage opgaven som voksenuddannelsescenter.
Bekendtgørelsen gælder for økonomiske dispositioner, der vedrører varetagelsen af opgaven som voksenuddannelsescenter.
Væsentlige økonomiske dispositioner
§ 2
Institutionen kan alene foretage økonomiske dispositioner, når dispositionerne er nødvendige for institutionens uforstyrrede varetagelse af de opgaver, som institutionen skal varetage, jf. dog § 4.
Stk. 1 omfatter økonomiske dispositioner på 50.000 kr. og derover.
§ 3
Institutionen kan alene foretage økonomiske dispositioner, der er nødvendige, jf. § 2, og som overstiger 500.000 kr., når dispositionerne er godkendt af bestyrelsen.
§ 4
Institutionen kan foretage økonomiske dispositioner, som ikke er omfattet af § 2, men som overstiger 1.000.000 kr., når dispositionerne efter ansøgning fra bestyrelsen er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for undervisningsministeren.
Ikrafttrædelse
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. februar 2018 og finder anvendelse for dispositioner foretaget indtil den 1. august 2019.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
/Søren Hartmann Hede\nDirektør / Marcus Petersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. februar 2018