TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne for lægdommere)

LOV nr 669 af 08/06/2017

DanmarkLov2017

Justitsministeriet

§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, lov nr. 1725 af 27. december 2016, § 4 i lov nr. 80 af 24. januar 2017, § 1 i lov nr. 203 af 28. februar 2017 og § 42 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, foretages følgende ændring:

  1. § 70 affattes således: »§ 70.

Følgende personer er udelukket fra at være nævning og domsmand: 1) Ministre,

  1. ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder,
  1. ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område,
  1. advokater og advokatfuldmægtige og
  1. præster i folkekirken og andre trossamfund.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2

Retsplejelovens § 70, nr. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1 finder ikke anvendelse på personer, som er optaget på en grundliste, der er gældende ved lovens ikrafttræden. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Søren Pape Poulsen/

Metadata

Type
Lov
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
8. juni 2017