TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019

LBK nr 62 af 13/01/2017

DanmarkLovbekendtgørelse (historisk)2017

Finansministeriet

§ 1

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2019 fastsættes til 457,0 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 200,0 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 257,0 mia. kr.

Stk. 2

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2019 fastsættes til 230,4 mia. kr.

Stk. 3

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2019 fastsættes til 110,1 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 107,2 mia. kr. og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 2

Uanset § 1 kan finansministeren foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2019, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2

Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Loven har virkning for finansåret 2019.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringsbestemmelser

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

(Udelades)

Stk. 3

(Udelades)

Stk. 4

§ 3 har virkning for finansåret 2019.


Finansministeriet

/Kristian Jensen / Mogens Pedersen/

Metadata

Type
Lovbekendtgørelse (historisk)
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
18. januar 2017