Bekendtgørelse om frister for indberetninger af de kvantitative indberetningsskemaer for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
BEK nr 617 af 01/06/2017
Erhvervsministeriet
Anvendelsesområde
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
Frister
§ 2
Udover reglerne i artikel 312, stk. 1, litra c og d, artikel 314 og 373 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), finder fristerne i §§ 3 og 4 anvendelse i en overgangsperiode indtil det regnskabsår der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020 for de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
§ 3
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage den årlige indberetning af de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til Finanstilsynet inden for følgende frister:
- 20 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017.
- 18 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2017, men før den 1. januar 2018.
- 16 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2018, men før den 1. januar 2019.
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage den kvartalsvise indberetning af de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til Finanstilsynet inden for følgende frister:
- 8 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2016.
- 7 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2017.
- 6 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2018.
§ 4
Virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, skal for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018 foretage den årlige indberetning af de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 372 henholdsvis artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til Finanstilsynet inden for følgende frister:
- 26 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017.
- 24 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2017, men før den 1. januar 2018.
- 22 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2018, men før den 1. januar 2019.
Virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, skal foretage den kvartalsvise indberetning af de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 372 henholdsvis artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til Finanstilsynet inden for følgende frister:
- 14 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2016.
- 13 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2017.
- 12 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2018.
Straffebestemmelser
§ 5
Overtrædelse af §§ 3 og 4 straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.
Bekendtgørelse nr. 659 af 13. maj 2015 om frister for indberetninger af de kvantitative indberetningsskemaer for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner ophæves.
Finanstilsynet
/Jesper Berg / Per Plougmand Bærtelsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. juni 2017