TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center)

LOV nr 1567 af 19/12/2017

DanmarkLov2017

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 40 h indsættes: »§ 40 i . Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identiteten på udlændinge, som ønsker at indrejse i, eller som opholder sig i Danmark. Nationalt ID-center etablerer endvidere et id-netværk.
Stk. 2

De offentlige myndigheder, som udlændinge- og integrationsministeren i medfør af stk. 7 kan beslutte skal være omfattet af stk. 1, kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, til Nationalt ID-center, hvis videregivelsen er nødvendig for varetagelsen af centerets funktioner.

Stk. 3

Oplysninger, som Nationalt ID-center modtager i medfør af stk. 2, registreres og opbevares i en database, der føres af centeret, og kan behandles af centeret til de formål, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4

Nationalt ID-center udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Stk. 5

Fastlæggelsen af Nationalt ID-centers overordnede strategi, prioriteringer og indsatsområder såvel som retningslinjerne for centerets langsigtede virksomhed og udvikling sker i Nationalt ID-centers referencegruppe. Nationalt ID-centers leder deltager i referencegruppens møder.

Stk. 6

Nationalt ID-center afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til udlændinge- og integrationsministeren. Beretningen offentliggøres.

Stk. 7

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder der er omfattet af stk. 1.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Inger Støjberg/

Metadata

Type
Lov
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
19. december 2017