TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om infrastruktur for alternative drivmidler

LOV nr 1537 af 19/12/2017

DanmarkLov (historisk)2017

Transportministeriet

§ 1

Loven finder anvendelse for:

  1. Offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer.
  1. Offentligt tilgængelige tankstationer.
  1. Optankningsfaciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer.

§ 2

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler.

Stk. 2

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 3

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om påbud om lovliggørelse ved manglende overholdelse af forskrifter, der er udstedt i medfør af loven.

Stk. 4

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

Stk. 5

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Ole Birk Olesen/

Metadata

Type
Lov (historisk)
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
19. december 2017
Lov om infrastruktur for alternative drivmidler | TheLawyer.sh