Bekendtgørelse om lempede krav til kundekendskabsproceduren efter lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
BEK nr 1359 af 30/11/2017
Erhvervsministeriet
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på udstedere af elektroniske penge.
§ 2
Udstedere af elektroniske penge er undtaget fra kundekendskabsprocedurerne i §§ 11, 14 og 18, i hvidvaskloven, jf. dog § 3.
§ 3
Følgende risikobegrænsende betingelser skal være opfyldt, før en udsteder af elektroniske penge er omfattet af de lempede krav til kundekendskabsproceduren:
- Betalingsinstrumentet er ikke genopfyldeligt eller har en maksimal månedlig betalingstransaktionsgrænse på 250 euro, som udelukkende kan anvendes i Danmark.
- Det maksimale elektronisk lagrede beløb må ikke overstige 250 euro.
- Betalingsinstrumentet kan udelukkende anvendes til køb af varer eller tjenesteydelser.
- Betalingsinstrumentet kan ikke finansieres med anonyme elektroniske penge.
- Udstederen skal foretage tilstrækkelig overvågning af transaktioner eller forretningsforbindelser til at kunne opdage usædvanlige eller mistænkelige transaktioner.
Grænsen i stk. 1, nr. 2, forhøjes til 500 euro for betalingsinstrumenter, som udelukkende kan bruges i Danmark.
§ 4
Undtagelsen i § 2 finder ikke anvendelse ved kontantindløsning eller kontanthævning af pengeværdien af elektroniske penge, hvis det indløste beløb overstiger 100 euro.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Finanstilsynet
/Jesper Berg / Stig Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 2. december 2017