Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til lov om skifte af dødsboer
BEK nr 1253 af 22/11/2017
Justitsministeriet
§ 1
Efter § 21, stk. 1, i lov om skifte af dødsboer reguleres den i lovens § 18 nævnte beløbsgrænse hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding.
Tilpasningsprocenten for finansåret 2018 udgør 0,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1015 af 25. august 2017 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2018.
§ 2
Med virkning for dødsfald, der indtræder i perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018, udgør beløbet i § 18, stk. 1, 44.000 kr.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Justitsministeriet
/Søren Pape Poulsen / Henrik Hjort Elmquist/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. november 2017