TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af klager over Fødevarestyrelsens og visse af Grønlands Selvstyres afgørelser vedrørende Grønland

BEK nr 1006 af 25/08/2017

DanmarkBekendtgørelse2017

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet i første instans af Fødevarestyrelsen og af Grønlands Selvstyre i forbindelse med udøvelsen af beføjelser og opgaver som nævnt i § 3, § 4, stk. 1, og § 5 i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens og Grønlands Selvstyres opgaver og beføjelser i Grønland på den del af fødevare- og veterinærområdet, der administreres af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 2

Nævnet behandler klager, som er omfattet af stk. 1 og indbragt inden 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt, i henhold til reglerne i bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forretningsordenen er udstedt af erhvervsministeren i medfør af § 7, stk. 2, § 13 og § 22 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 3

Klage over afgørelser som er omhandlet i stk.1 og truffet af Fødevarestyrelsen skal indbringes gennem Fødevarestyrelsen. Klage over afgørelser som er omhandlet i stk.1 og truffet af Grønlands Selvstyre kan indbringes gennem Grønlands Selvstyre.

Stk. 4

Fødevarestyrelsen kan i sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse i 1. instans, genoptage en sag efter, at der er indbragt klage, og før klagen videresendes til nævnet.

Stk. 5

Afgørelser truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2017.

Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link.

BEK nr 1006 af 25/08/2017

Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.


Miljø- og Fødevareministeriet

/Esben Lunde Larsen / Esben Egede Rasmussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
30. august 2017
Bekendtgørelse om Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af klager over Fødevarestyrelsens og visse af Grønlands Selvstyres afgørelser vedrørende Grønland | TheLawyer.sh