TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Haderslev Fjord Vildtreservat

BEK nr 940 af 27/06/2016

DanmarkBekendtgørelse2016

Ministeriet for Grøn Trepart

Formål

§ 1

Bekendtgørelsen har til formål at sikre Haderslev Fjord som jagtfrit område af hensyn til såvel rastende vandfugle som områdets bynære beliggenhed.

Afgrænsning

§ 2

Haderslev Fjord Vildtreservat omfatter, som angivet på kortbilaget, den del af Haderslev Fjord, der er beliggende mellem Hertug Hans Broen i Haderslev og en ret linje ca. 2,5 km øst herfor fra et punkt på fjordens sydside 120 m øst for Starup Kirkevej til et punkt på fjordens nordside, hvor vestskellet af matr. nr. 162 Åstrup Ejerlav, Åstrup rammer kysten.

Stk. 2

Det under stk. 1 nævnte område afgrænses mod land at højeste daglige vandstandslinje.

Reservatsbestemmelser

§ 3

På det i § 2, stk. 1, nævnte område er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle.

Stk. 2

På det i § 2, stk. 1, nævnte område er færdsel med ladt skydevåben forbudt.

Dispensation og tilsyn

§ 4

Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3.

§ 5

Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatsbestemmelserne overholdes.

Straf og ikrafttrædelse

§ 6

Overtrædelse af bestemmelsen i § 3 straffes med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 14021 af 20. september 1993 om Haderslev Fjord Vildtreservat ophæves.


Naturstyrelsen

/Hanne Kristensen / Anne-Marie Vægter Rasmussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
30. juni 2016
Bekendtgørelse om Haderslev Fjord Vildtreservat | TheLawyer.sh