Bekendtgørelse om Alleshave Bugt Vildtreservat
BEK nr 939 af 27/06/2016
Ministeriet for Grøn Trepart
Formål
§ 1
Bekendtgørelsen har til formål at sikre Alleshave Bugt ud for Saltbæk Vig som rasteplads for vandfugle.
Afgrænsning
§ 2
Alleshave Bugt Vildtreservat omfatter søterritoriet ud for Saltbæk Vig som angivet på kortbilag. Søterritoriet er afgrænset som følger:
- Mod vest af en ret nordlig linje vinkelret på land fra pumpekanalen v. Lille Vrøj (matr. nr. 77 b, Kalundborg markjorder) til et punkt 100 m fra kysten.
- Mod nord af en ret linje fra dette punkt mod øst til en position 100 m ret nord for Krageø og herfra videre mod øst til nordvestligste punkt på kysten ved Stenshøj (matr. nr. 10 f, Alleshave By, Bregninge).
- Mod øst og syd af tilstødende landarealer, hvor grænsen følger højeste, daglige vandstandslinje.
Reservatbestemmelser
§ 3
På vildtreservatets område er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle.
På den i stk. 1, nr. 1 nævnte del af søterritoriet må der ikke udlægges lokkefugle eller medbringes ladt skydevåben.
Dispensation og tilsyn
§ 4
Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere for bestemmelserne i § 3.
§ 5
Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatsbestemmelserne overholdes.
Straf og ikrafttrædelse
§ 6
Overtrædelse af bestemmelsen i § 3 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.
Bekendtgørelse nr. 14022 af 20. september 1993 om Alleshave Bugt Vildtreservat ophæves.
Naturstyrelsen
/Hanne Kristensen / Anne-Marie Vægter Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. juni 2016