TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge

BEK nr 932 af 27/06/2016

DanmarkBekendtgørelse2016

Ministeriet for Grøn Trepart

Afgrænsning

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter Skjern Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord inden for de områder, som fremgår af bekendtgørelsens kortbilag 1.

Stk. 2
Stk. 2

På kortbilagene 1-3 opdeles området i områderne A-G:

  1. Kortbilag 1 viser, hvor færdsel er tilladt.
  1. Kortbilag 2 viser, hvor fiskeri kan tillades, og hvor fiskeri er forbudt.
  1. Kortbilag 3 viser, hvor jagt kan tillades, og hvor jagt er forbudt.

Færdsel

§ 2

Færdsel udenfor afmærkede stier er jf. kortbilag 1, tilladt

Stk. 2

Færdsel på is i Hestholm-området (D) samt i Lønborggård-området (B) er tilladt.

Stk. 3

Færdselsreguleringen i stk. 1 og 2 gælder ikke for ejere og brugere og disses husstand og personale.

  1. i områderne C, E, F og G og
  1. i deltaområdet (A) samt i Lønborggård-området (B) i perioderne fra 16. juli til 31. august og fra 1. januar til 28. (29.) februar.

§ 3

Sejlads er tilladt efter de i denne bestemmelse fastsatte bestemmelser:

Stk. 2

I Skjern Å's Hovedløb fra Borris til Ringkøbing Fjord er medstrøms sejlads uden motor til-ladt i perioden 16. juni til og med 28. (29.) februar fra kl. 7 til solnedgang, dog ikke længere end til kl. 20.

Stk. 3

I Skjern Å's Hovedløb er modstrøms sejlads uden motor tilladt fra Ringkøbing Fjord til Skjern Bådehavn i det i stk 2 nævnte tidsrum.

Stk. 4

I Skjern Å's Hovedløb er sejlads med motordrevet fartøj med indtil 5 knob tilladt mellem fjorden og Pumpestation Nord.

Stk. 5

I Skjern Å's Sydlige løb er sejlads uden motor tilladt på strækningen langs område A og B til og fra Gl. Botoftevej i perioden 16. juni til og med 28. (29.) februar fra kl. 7 til solnedgang, dog ikke længere end til kl. 20.

Stk. 6

Naturstyrelsen kan, efter forhandling med Ringkøbing-Skjern Kommune, fastsæt-te regler for erhvervsmæssig bådudlejning på strækningen fra Borris til Ringkøbing Fjord.

Stk. 7

Sejlads med motordrevet turbåd fra fjorden til Skjern Bådehavn kan tillades. Naturstyrelsens stiller de vilkår, der er nødvendige af hensyn til plante- og dyrelivet. Vilkårene skal også sikre, at sejladsen ikke er til hinder for eller unødigt generer anden rekreativ udnyttelse af om-rådet. Sejladsen kan kun tillades, når der er gennemført en konsekvensvurdering og det i øvrigt er i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Fiskeri

§ 4

§ 4. Fiskeri i statens fiskevand kan tillades for fiskeri med stang fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang på følgende strækninger se kortbilag 2:

  1. I Skjern Å's Hovedløb langs åens nordlige bred i område C fra Lønborg Bro til Pumpestation Nord.
  1. I Skjern Å's Hovedløb og Sydlige løb langs den sydlige bred i område B til og fra Gl. Botofte-vej.
  1. I Skjern Å langs åens sydlige bred i område C fra Lønborg Bro til område E.
  1. I Skjern Å langs åens bredder i områderne E, F og G.
  1. I udløbet fra Hestholmsøen i område C.
  1. I søerne langs naturområdets norddige.
  1. I Sydlige Parallelkanal i område E.
Stk. 2

Fiskeri med kasteruser kan tillades på særlige vilkår i perioden 1. juli til 31. oktober.

Stk. 3

Fiskeri i naturområdet reguleres tillige i medfør af de til enhver tid gældende regler om fi-skeri m.v.

Jagt

§ 5

Jagt er tilladt i de privatejede parceller i deltaområdet (A) langs naturområdets norddige.

Stk. 2

Jagt på og regulering af ræv, mink, skarv, nilgås, bisamrotte og vaskebjørn kan tillades.

Stk. 3

Ud over den jagt, som er tilladt eller kan tillades efter stk. 1 og 2, kan Naturstyrelsen kun give tilladelse til jagt efter nærmere retningslinjer, der respekterer lovens formål og kun i områderne E og G. Kortbilag 3.

Yderligere adgang mv. og tilsyn

§ 6

Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, tillade yderligere adgang og rekreativ brug end nævnt i bestemmelserne i §§ 2-5.

Stk. 2

Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan offentlige myndigheder udføre arbejder i forbindelse med administration af lovgivning og andre opgaver indenfor det af bekendtgørelsen omfattede område.

§ 7

Naturstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.

Straf og ikrafttræden

§ 8

Færdsel, fiskeri og jagt på anden måde end tilladt efter bestemmelserne i §§ 2-5 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en afgørelse i medfør af § 6, straffes med bøde.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1688 af 14. december 2006 om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge ophæves.


Naturstyrelsen

/Hanne Kristensen / Anne-Marie Vægter Rasmussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
30. juni 2016