Bekendtgørelse om kommuners afregning af beløb til staten som følge af personskattelovens skrå skatteloft for personlig indkomst
BEK nr 815 af 24/06/2016
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 1
Det skønnede indkomstgrundlag, der er nævnt i § 3 i lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft, jf. denne lovs § 19, stk. 1, opgøres som indkomstgrundlaget for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 2, i kommunen i året to år forud for indkomståret, som opgjort pr. 1. december i året før indkomståret, reguleret med en fremskrivningsprocent for dette grundlag. Ved opgørelsen korrigeres der for nedslag for udenlandsk indkomst efter ligningslovens § 33 og nedslag efter ligningslovens § 33 A.
Fremskrivningsprocenten nævnt i stk. 1 fastsættes som væksten fra indkomstgrundlaget for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 2, for hele landet i året to år forud for indkomståret, jf. stk. 1, til statens skøn for det tilsvarende indkomstgrundlag i indkomståret.
§ 2
Beløb opgjort efter lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft, opgøres i hele tusind kr. og afrundes til et med 12 deleligt beløb.
§ 3
Afregning af beløb opgjort efter lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft sker ved, at 1/3 af beløbet for den enkelte kommune fratrækkes det månedlige beløb, som udbetales fra SKAT til kommunerne i henhold til lov om kommunal indkomstskat i månederne oktober, november og december i det år, beløbet vedrører.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.
Bekendtgørelse nr. 927 af 11. september 2008 om kommuners afregning af beløb til staten som følge af personskattelovens skrå skatteloft ophæves.
Social- og Indenrigsministeriet
/P.M.V.\nTorben Buse / Dorte Lemmich Madsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. juni 2016