TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.)

LOV nr 641 af 08/06/2016

DanmarkLov2016

Justitsministeriet

§ 1

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af 27. februar 2016, foretages følgende ændringer:

  1. I § 46 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Udgang kan ikke finde sted, hvis den dømte inden for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af § 36, stk. 4, eller regler fastsat i medfør heraf. Dog kan der undtagelsesvis gives tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor.«
  1. I § 52 indsættes som 4. pkt.: »Undersøgelse af den besøgende kan ligeledes finde sted efter reglerne i kapitel 10 a.«
  1. I § 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde sted efter reglerne i kapitel 10 a.« Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
  1. I § 60, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
  1. I § 60 a, stk. 2, ændres »§ 60, stk. 4 og 5,« til: »§ 60, stk. 5 og 6,«.
  1. Efter kapitel 10 indsættes: »Kapitel 10 a Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner § 66 a.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan i de situationer, der er omfattet af § 60, stk. 1, anvende kropsscanner ved undersøgelse af en indsat. Kropsscanner kan ligeledes anvendes ved undersøgelse af andre, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af kropsscannere, herunder om udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang, udstyrets art og behandlingen af de indsamlede oplysninger.

Stk. 3

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at kontrol ved anvendelse af kropsscannere skal omfatte en nærmere afgrænset personkreds. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal omfatte personer, som søger adgang til kriminalforsorgens institutioner i medfør af deres erhverv.«

  1. I § 67 ændres »En indsat kan« til: »En indsat skal«.

§ 2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, som ændret ved lov nr. 1880 af 29. december 2015 og lov nr. 170 af 27. februar 2016, foretages følgende ændringer:

  1. § 124, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således: »Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgende og andre personer, som uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.«
  1. § 124, stk. 6, ophæves.

§ 3

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 377 af 27. april 2016, foretages følgende ændring:

  1. I § 775, stk. 1, 1. pkt., ændres »2 uger« til: »4 uger«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. august 2016.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Søren Pind/

Metadata

Type
Lov
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
8. juni 2016