TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen

BEK nr 173 af 27/02/2016

DanmarkBekendtgørelse2016

Ældreministeriet

Værdighedspolitikker

§ 1

Kommunalbestyrelsen skal inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje.

Stk. 2

Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen.

§ 2

I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

  1. Livskvalitet.
  1. Selvbestemmelse.
  1. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
  1. Mad og ernæring.
  1. En værdig død.

§ 3

Kommunalbestyrelsen skal sørge for at inddrage ældrerådet, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen.

Stk. 2

Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Ikrafttrædelse

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2016.


Sundheds- og Ældreministeriet

/Sophie Løhde / Trine Toftgaard Lund/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
28. februar 2016