Tilbage
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Optjening af ret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge ophæves)
LOV nr 1719 af 27/12/2016
DanmarkLov2016
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
- § 75 h, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Marselisborg Slot
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/MARGRETHE R. / Troels Lund Poulsen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. december 2016