TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Forsyningssekretariatets virksomhed

BEK nr 158 af 26/02/2016

DanmarkBekendtgørelse2016

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 1

Bekendtgørelsen fastlægger reglerne for Forsyningssekretariatets virksomhed og regler om betaling og opkrævning.

§ 2

Forsyningssekretariatet varetager de opgaver, der ved lov eller i henhold til lov er henlagt til sekretariatet.

§ 3

Offentliggørelse af Forsyningssekretariatets afgørelser efter lovens § 6, stk. 2, § 6a, stk. 2, § 7, stk. 1, og § 36, stk. 2, sker på sekretariatets hjemmeside senest 1 uge efter, at afgørelsen er meddelt vandselskabet.

§ 4

Forsyningssekretariatet foretager analyser m.v. til understøttelse og opfyldelse af lovens formål.

§ 5

Forsyningssekretariatet fastsætter, hvilke oplysninger der er nødvendige til brug for behandlingen af ansøgning om undtagelse efter lovens § 3, stk. 1-3.

§ 6

Forsyningssekretariatet afgør, bortset fra afgørelser efter konkurrencelovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4, selv spørgsmål om sekretariatets kompetence.

§ 7

Forsyningssekretariatet beslutter for så vidt angår de områder, der er underlagt sekretariatets kompetence, om der skal indgives politianmeldelse for overtrædelse af lovens § 30.

§ 8

Det beløb, som vandselskaber skal udrede til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, jf. lovens § 10, indbetales til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Stk. 2

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opkræver det årlige beløb hos vandselskaberne i 1. kvartal i afgiftsåret. Beløbet forfalder til betaling senest 30 dage efter opkrævningsdatoen.

Stk. 3

Til brug for udregningen af det i stk. 1 nævnte beløb skal et vandselskab hvert år på Forsyningssekretariatets anmodning indberette vandselskabets årligt debiterede vandmængde fra året før.

Stk. 4

Der betales ikke moms af det beløb, der er nævnt i stk. 1.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2016.

Stk. 2

Følgende bekendtgørelser ophæves:

  1. Bekendtgørelse nr. 1508 af 10. december 2015 om Forsyningssekretariatets virksomhed.
  1. Bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2009 om Forsyningssekretariatets virksomhed.

§ 10

Det beløb, som vandselskaber skal udrede til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse i 2016, opkræves af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i perioden fra den 1. marts til den 1. maj 2016. Beløbet forfalder til betaling senest 30 dage efter opkrævningsdatoen.

Stk. 2

Der betales ikke moms af det beløb, der er nævnt i stk. 1.


Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

/Lars Christian Lilleholt / Martin Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
27. februar 2016