TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkeds Fond for Udstationerede i 2017

BEK nr 1449 af 02/12/2016

DanmarkBekendtgørelse2016

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

Det ordinære bidrag for 2017 fra arbejdsgiverne fastsættes til 7,20 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2

For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fastsættes det ordinære bidrag for 2017 til 7,20 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 985 af 29. juni 2016 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkeds Fond for Udstationerede i 2016 ophæves.

Stk. 3

Ordinært bidrag for 2017 efter § 1, stk. 1, opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. januar - 31. december i 2017.

Stk. 4

Ordinært bidrag for 2017 efter § 1, stk. 2, opkræves på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. januar - 31. december 2017.


Beskæftigelsesministeriet

/Troels Lund Poulsen / Jakob Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
3. december 2016