TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til jernbaneloven

BEK nr 1234 af 07/10/2016

DanmarkBekendtgørelse2016

Transportministeriet

§ 1

Efter jernbanelovens § 49, stk. 3, reguleres den i bestemmelsen nævnte beløbsgrænse for erstatning hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 2

Efter bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere reguleres de i bekendtgørelsen nævnte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 million.

Stk. 3

Tilpasningsprocenten for finansåret 2017 udgør 0,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1135 af 29. august 2016 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2017. Tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint, jf. stk. 1 og 2, udgør 2,2.

§ 2

Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017, udgør det i jernbanelovens § 49, stk. 3, nævnte beløb 16.500 kr. (håndbagage).

§ 3

For perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 skal forsikringsbeløbet, som angivet i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som minimum udgøre 409 mio. kr. i årlig dækning (personskade, tab af forsørger og tingskade).

Stk. 2

For perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 skal forsikringsbeløbet, som angivet i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som minimum udgøre 68 mio. kr. i årlig dækning (jernbanehistoriske og turistmæssige formål).

Stk. 3

For perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 skal forsikringsbeløbet, som angivet i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som minimum udgøre 14 mio. kr. i årlig dækning (veteranbane og veteransporveje - nominel sporvidde fra 1000 mm til og med 1435 mm samt smalspor - nominel sporvidde fra 500 mm til og med 1000 mm).

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1273 af 18. november 2010 om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til lov om jernbane ophæves.


Trafik- og Byggestyrelsen

/Carsten Falk Hansen / Leif Funch/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
11. oktober 2016