TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om personlige alarm- og pejlesystemer efter sundhedsloven

BEK nr 1143 af 30/08/2016

DanmarkBekendtgørelse2016

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

De personlige alarmsystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, omfatter udstyr, som er egnet til at opdage, at en patient forlader eller er ved at forlade sygehusafdelingen.

Stk. 2

De systemer, der er nævnt i stk. 1, kan blandt andet bestå af elektroniske dør- og trædemåtter, sensorer, fotoceller og zonealarmer.

§ 2

De personlige pejlesystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, omfatter udstyr, som er egnet til at lokalisere patienter, som har forladt sygehusafdelingen, f.eks. GPS-udstyr.

Stk. 2

Der må alene anvendes udstyr, som kan fastgøres eller placeres på patienten selv eller i dennes jakke, sko, rollator, som armbåndsur eller lignende.

Stk. 3

Udstyret må ikke påsættes gennem operative indgreb eller ved gennembrud af hud.

§ 3

Udstyr, som nævnt i §§ 2-3 omfatter ikke udstyr, der er egnet til kontinuerligt at overvåge flere patienter, f.eks. tv- og videoovervågning.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september 2016.


Sundheds- og Ældreministeriet

/Sophie Løhde / Frederik Rechenback Enelund/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
3. september 2016