Bekendtgørelse om fund af lavpatogen aviær influenza i Bro ved Brenderup på Fyn
BEK nr 1089 af 27/07/2016
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 1
Som følge af fund af lavpatogen aviær influenza i en gråandebesætning i Bro ved Brenderup på Fyn opretter Fødevarestyrelsen med virkning fra i dag en spærrezone, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 1468 af 8. december 2015 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
§ 2
Spærrezonen, jf. bilag 1, har en radius på en kilometer omkring den berørte bedrift, der er beliggende i Brenderup på Fyn.
§ 3
Ejeren eller den ansvarlige skal foretage indberetning om hobbyhold af fjerkræ i spærrezonen. Registrering af hobbyhold af fjerkræ skal ske til Fødevarestyrelsen via e-mail til 12@fvst.dk eller telefonisk på 72276900 senest 8 dage fra spærrezonens oprettelse.
§ 4
Med bøde straffes den, der overtræder § 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. juli 2016, kl. 17.00.
Fødevarestyrelsen
/Per S. Henriksen / Thomas Karlsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. juli 2016