TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om fødevarer (Ændret finansiering af kontrolkampagner og kosttilskudskontrol og indførelse af mulighed for rekvireret vejledning)

LOV nr 1882 af 29/12/2015

DanmarkLov2015

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:

  1. § 45, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Offentlige institutioner og momsregistrerede virksomheder, der er autoriserede eller registrerede som fødevarevirksomhed, bortset fra primærproducenter, betaler til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 467 kr. årligt. Beløbet opkræves for hvert produktions- eller forretningssted. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse. For 2016 opkræves dog 404 kr.«
  1. I § 45, stk. 6, 1. pkt., ændres »12.500 kr.« til: »7.930 kr.«, og »1.000 kr.« ændres til: »634 kr.«
  1. § 45, stk. 7, ophæves. Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.
  1. I § 45, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »Stk. 8« til: »Stk. 7«.
  1. I § 45, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »de i stk. 6 og 8 nævnte beløb« til: »de i stk. 5, 6 og 7 nævnte beløb«, og »omfattet af stk. 6 og 8« ændres til: »omfattet af stk. 5, 6 og 7«.
  1. Overskriften til kapitel 13 affattes således: »Kapitel 13 Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v.«
  1. Efter § 56 a indsættes som ny overskrift: »Kapitel 13 a Forhåndsgodkendelse og rekvireret vejledning«
  1. Efter § 56 b indsættes før kapitel 14: »§ 56 c.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om rekvireret vejledning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2

Ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med vejledning efter stk. 1.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2

§ 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 2015.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.


Givet på Marselisborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Eva Kjer Hansen/

Metadata

Type
Lov
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
29. december 2015