Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen og afskæring af klageadgang efter lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden
BEK nr 1811 af 22/12/2015
By-, Land- og Kirkeministeriet
Henlæggelse af beføjelser
§ 1
De beføjelser, der i henhold til lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden er tillagt erhvervs- og vækstministeren, henlægges til Erhvervsstyrelsen.
Klageadgang
§ 2
Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer efter de i § 1 nævnte love eller forskrifter udstedt i medfør heraf, kan ikke påklages til anden administrativ instans.
Afgørelser truffet af lokale aktionsgrupper om at indstille eller ikke indstille ansøgninger til tilsagn om tilskud i medfør af de i § 1 nævnte love og forskrifter udstedt i medfør heraf kan påklages til Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Klagen skal indgives til den lokale aktionsgruppe, som har truffet afgørelsen, og være den lokale aktionsgruppe i hænde senest fire uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører.
Erhvervsstyrelsen kan genoptage en sag, herunder efter der er indgivet en klage.
Ikrafttræden
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.
Erhvervs- og Vækstministeriet
/Troels Lund Poulsen / Anders Hoffmann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. december 2015